EVENTGUIDE

MAMMUTMARCH 100 km

Guide til træning, strategi og gennemførelse

27. maj 2026

Af Roland Klein · Ultravandreren Roland
Erfaring fra flere års langdistancevandring og 100 km-marcher.

100 kilometer til fods.

Første gang man overvejer en Mammutmarch på 100 km, kan selve tallet virke næsten uoverskueligt. Hvor meget skal man træne? Hvor hurtigt skal man gå? Hvad skal man spise? Og hvad sker der efter 60, 70 eller 80 kilometer?

Jeg har selv stået med de spørgsmål.

Efter flere 100 km-marcher har jeg lært, at distancen sjældent afgøres af én enkelt ting. Det er kombinationen af træning, tempo, energi, udstyr og de beslutninger, du træffer undervejs.

Denne guide samler de vigtigste ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst, før jeg gik min første 100 km-march.

Kan almindelige mennesker gå 100 km?

Ja.

Du behøver ikke være elitesportsudøver for at gennemføre 100 km.

Men du skal respektere distancen.

100 km er mange timer på benene og tusindvis af gentagelser af den samme bevægelse. Derfor handler forberedelsen ikke kun om kondition. Fødder, ben, led og resten af kroppen skal gradvist vænne sig til belastningen.

Samtidig skal du lære at håndtere tempo, energi, pauser og de perioder undervejs, hvor det bliver svært.

Træningen frem mod Mammutmarch

Hvis målet er at gå langt, skal en stor del af træningen være gang.

Du behøver ikke gå 100 km i træning for at kunne gennemføre 100 km på dagen.

Det vigtigste er kontinuitet og gradvis progression.

De lange træningsture er særligt værdifulde, fordi de giver mulighed for at teste:

• sko og strømper
• rygsæk og andet udstyr
• tempo
• energi og væske
• pauser
• hvordan kroppen reagerer efter mange timer på benene

For mange kan 50–60 km være en tilstrækkelig længste træningstur. Det vigtigste er ikke én ekstrem træningstur, men den samlede træning over tid.

Start langsommere, end du tror

En af de letteste fejl at begå på 100 km sker allerede på de første kilometer.

Du starter for hurtigt.

Benene er friske, stemningen er god, og et tempo, der senere vil være hårdt, føles næsten gratis.

Men hver lille overbelastning tidligt på dagen skal betales senere.

Jeg vil derfor hellere starte en smule for langsomt end en smule for hurtigt.

På 100 km er målet ikke at vinde de første 20 kilometer.

Målet er stadig at kunne gå ordentligt efter 80.

Find en rytme

Når jeg går langt, forsøger jeg at skabe en rytme så tidligt som muligt.

Gang. Energi. Væske. Pauser.

De samme små handlinger gentaget time efter time.

Det gør dagen mere overskuelig. I stedet for at tænke på de 70 kilometer, der stadig mangler, koncentrerer jeg mig om det næste depot, den næste energialarm eller bare den næste del af ruten.

Når rytmen fungerer, kræver de enkelte beslutninger mindre mental energi.

Spis før du bliver sulten

Energi er et område, hvor det er meget lettere at forebygge et problem end at reparere det.

Jeg venter derfor ikke på, at jeg bliver sulten.

På mine lange marcher har jeg en alarm på uret, der minder mig om at spise regelmæssigt. Det hjælper mig med at holde en stabil rytme, også mens jeg stadig føler mig frisk.

Hvad du spiser, er individuelt.

Det vigtigste er, at du har testet det på dine lange træningsture og ved, at din mave kan håndtere det efter mange timer.

Drik løbende

Det samme gælder væske.

Jeg foretrækker små slurke løbende frem for store mængder med lange mellemrum.

Behovet afhænger blandt andet af temperatur, tempo og hvor meget du sveder. På varme dage bliver væske og elektrolytter endnu vigtigere at have en plan for.

Men mere er ikke nødvendigvis bedre.

Målet er en strategi, du har afprøvet og kan holde gennem hele marchen.

Brug depoterne – men bliv ikke hængende

Depoter er vigtige.

Du kan fylde væske, få energi, ordne fødder og løse små problemer.

Men der er også en fælde.

Fem minutter bliver meget hurtigt til ti. Og gør du det mange gange i løbet af 100 km, kan der forsvinde overraskende meget tid.

Jeg forsøger derfor at vide, hvad jeg skal gøre, inden jeg kommer ind på depotet.

Fyld væske. Tag det nødvendige. Løs eventuelle problemer. Videre.

Det betyder ikke, at du aldrig må tage en længere pause. Nogle gange er den helt rigtige beslutning netop at stoppe lidt længere.

Forskellen er, om pausen har et formål.

Pas på fødderne

På 100 km kan et meget lille problem udvikle sig til et meget stort problem.

En varm plet på foden, en fold i strømpen eller begyndende irritation bør derfor håndteres tidligt.

Jeg vil langt hellere bruge nogle få minutter på et problem efter 30 km end forsøge at ignorere det de næste 70.

Det samme gælder sko.

Brug aldrig 100 km-marchen til at teste et nyt par. Sko og strømper skal være gennemprøvede på lange ture inden start.

Forvent, at noget bliver svært

Næsten alle får perioder under en 100 km-march, hvor det ikke føles godt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at resten af dagen bliver sådan.

Træthed kommer ofte i bølger. Et dårligt tidspunkt kan ændre sig efter lidt energi, et depot, et temposkifte eller bare nogle kilometer.

Derfor forsøger jeg ikke at træffe store beslutninger midt i et midlertidigt lavpunkt.

Først spørger jeg:

Har jeg spist?
Har jeg drukket?
Har jeg brug for at sætte tempoet ned?
Er der et konkret problem, jeg kan løse?

Nogle gange er løsningen overraskende simpel.

Del distancen op

100 km kan være mentalt voldsomt, hvis du hele tiden tænker:

Jeg mangler 73 kilometer.

Jeg deler derfor turen op i mindre dele.

Det kan være mellem depoterne. Til næste 10-kilometermærke. Til næste energialarm.

På de sidste kilometer kan målet blive endnu mindre.

Næste kilometer. Næste sving. Næste lygtepæl.

Du behøver ikke kunne overskue alle 100 kilometer på én gang.

Du skal bare fortsætte med at løse den del af turen, du står i lige nu.

De sidste 20 kilometer

80 km er et særligt punkt.

Du har allerede gået en meget lang distance, men der er stadig langt nok til mål til, at det kan føles voldsomt.

Her hjælper det mig at ændre perspektivet.

Jeg tænker ikke længere på en 100 km-march.

Jeg tænker:

20 km hjem.

Og derefter 15. Så 10. Så 5.

På dette tidspunkt handler det sjældent om at gå smukt eller hurtigt.

Det handler om at holde kroppen i gang og fortsætte med at tage gode beslutninger.

Når du kommer i mål

100 km slutter ikke helt ved målstregen.

Efter så mange timer på benene er kroppen belastet.

Få noget at spise og drikke, skift eventuelt til tørt tøj, og giv kroppen ro.

De næste dage bør handle om restitution frem for at skynde sig tilbage til normal træning.

Og husk også at nyde det.

Første gang du gennemfører 100 km, har du gjort noget, som tidligere måske virkede næsten umuligt.